Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Vidneværdsættelsen - Kildernes Slægtskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kilder indeholder om Meddeleren. Hvad enten det
drejer sig om hans ydre Handlinger eller om hans
Tanker og Følelser, kommer Spørgsmaalet frem; naar
Statsmanden udtaler sine Ønsker og Hensigter, naar
Privatmanden meddeler sin Ven, at han er glad og
tilfreds, eller blot skriver i en saadan Tone, at han
derved fremkalder dette Indtryk, tør vi hverken fast-
slaa det ene eller det andet som virkeligt, før vi har
prøvet, om den talende kan antages at have talt Sand-
hed. Hvor vidt Vidneværdsættelsen kan føre til fuld
Sikkerhed, er en Sag for sig; at den altid maa fore- /
tages, er vist nok.
Paa dette Punkt ser man det uheldige i den i Tysk-
land herskende Tvedeling af Kilderne i Lævninger og »Tra-
dition« (§ 6). Den fører ikke blot til, at man atter og atter
maa gentage, at ogsaa Lævningerne ofte indeholder Tradi-
tion; men blot Anvendelsen af dette Kunstord i Stedet for
det ligefremme »Udtalelse« eller »Vidnesbyrd« sætter Tingene
i et skævt Lys. Hvor kunstlet er det ikke at kalde en Brev-
skrivers Meddelelse af Dagens sidste Nyheder for Tradition
eller en Sagførers Udreden af Sagens Omstændigheder, en
Regnskabsbogs Notitser!
37. Det første Spørgsmaal, der rejser sig ved
Vidneværdsættelsen, er, om Vidnet fortæller noget,
han selv har set eller hørt, eller om han kun gen-
giver, hvad han har fra andre. For at komme til
Klarhed herover maa Historikeren studere Beretninger-
nes indbyrdes Forhold, og hvis de viser sig at staa i
Forbindelse med hinanden, maa han undersøge, hvor-
ledes Forbindelsen er, eller med andre Ord bestemme
K ildernes S læ g tsk ab .
Ved denne Undersøgelse hjælpes man undertiden
ved, at den ene Forfatter udtrykkelig anfører den
anden som sin Kilde; i vore Dage vil det jo være det
almindelige, i alt Fald i lærde Arbejder, men i ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
