Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Vidneværdsættelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man i ældre Tid byggede saa tillidsfuldt paa selv
meget sene Kilder, laa der bagved en uklar Tanke om mang-
foldige tabte Kilder. Vort Studium af Kildernes Slægtskab
har atter og atter vist os, hvorledes en Beretning ved at gaa
fra Forfatter til Forfatter stadig vokser i Fylde alene ved
de senere Genfortælleres Bearbejdelse, og vi er derved blevet
forsigtigere med Gisninger om tabte Kilder. Man maa i alt
Fald aldrig nøjes med at tale om tabte Kilder i taagct Al-
mindelighed, men stræbe nøje at gøre Rede for den tabte
.Kildes Omfang og Karakter1
.
x) I tidligere Tid gik man ud fra, at Hvitfeld ved sin Frem-
stilling af d. 13. og 14. Aarhundrede havde benyttet et rigt, men
nu tabt Kildestof. En nærmere Prøvelse har vist, at han vel har
benyttet en stor, 1728 brændt, Brevsamling fra Erik Mændveds Tid,
men derimod ikke haft væsentlig andre Krønikekilder end vi og-
saa kender. Den Fylde i hans Fremstilling, der har ledet Tanken
hen paa, at han skulde have haft Adgang til talrige tabte Frem-
stillinger, stammer derimod fra hans egen og hans nærmeste For-
gængeres Bearbejdelse af det tørre Aarbogsstof; tydeligst viser dette
sig, hvor han ved Gisninger og Kombinationer søger at komme ud
over Vanskeligheder, som hidrører fra, at han kun kendte den
lybske Overlevering i dens sidste, stærkt fordærvede Skikkelse
hos Albert Krantz, men som slet ikke existerer for os, fordi vi
kender denne Overlevering paa langt tidligere Trin.
49. Selv om man ikke kan naa saa vidt, til en
ligefrem Rekonstruktion af den tabte Kilde, maa man
i det mindste prøve paa at bestemme, hvilke Hjem-
melsmænd den primære Kilde benytter; det er saa-
ledes af største Betydning at klare, hvilke Meddelel-
ser hos Adam af Bremen der hidrører fra Sven Æstrid-
søn, og hvad Sakse har faaet meddelt af Absalon.
Ofte maa man nøjes med at udpege en vis Kreds
som den, der har baaret Overleveringen; hos Sakse
kan man spore baade Hirdtraditionen og en Slægt-
tradition fra. Hviderne.
Hos Historikere, der arbejder med en vis Lærdom, vil
man ofte træffe det Tilfælde, at naar de skildrer en Til-
dragelse, bygger de derved ikke paa en tidligere Skildring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
