Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Vidneværdsættelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed kan rekonstruere et tabt Haandskrift med de og
de Læsemaader. Selv hvor der kun foreligger en en-
kelt primær Kilde, kan det undertiden gøres1; større
Sikkerhed naas dog kun, hvor een og samme tabte
Kilde er benyttet i flere endnu bevarede2. Paa den
Maade genfremstillede Giesebrecht i 1844 paa Grund-
lag af baierske Historikere fra d. 16. Aarhundrede en
tabt Aarbog fra det 11. Aarh., som maatte være skrevet
i Klostret Altaich, og udvandt derved af disse sene For-
fattere en samtidig og højst vigtig Kilde til Henrik III’s
og Henrik IV’s Historie; saa vilde Skæbnen, at man i
1867 genfandt selve Aarbogen i et middelalderligt
Haandskrift, og det viste sig, at Rekonstruktionen i
alt væsentligt havde ramt det rette.
Et ejendommeligt Tegn paa, at der har været tabte
Kilder, er det, naar en Forfatter fortæller paa to forskellige
Steder, hvad der aabenbart er den samme Tildragelse.
Hvorledes saadanne »Dobbeltgængere« kommer frem, har
vi ofte Lejlighed til at iagttage, hvor Kilderne er bevarede8.
*) Sigtuna-Aarbogen er i Haandskriftet afbrudt ved Aar 1288,
men den tabte Fortsættelse spores hos den meget yngre Erik
Olsson, hos hvem især Maanedernes Anførelse er betegnende for,
hvad der er hentet herfra.
2) De rigshistoriske Efterretninger fra Aarene 1200— 1219 i
vore Aarbøger stammer alle fra een fælles Kilde, der viser sig at
være Valdemarsaarbogen, forfattet i 1219, men vel at mærke den-
nes Original, der ikke har haft de kronologiske Fejl ved Aarene
1216— 18, som findes i den Afskrift, hvori Aarbogen nu alene ken-
des. — Aarbøgernes Efterretninger fra det 12. Aarhundrede stam-
mer ogsaa fra en Fælleskilde, hvis kronologiske Fejl i Kongeræk-
ken og andensteds dog viser, at den ikke har været samtidig. Paa
andre Punkter er der derimod ikke en saadan fælles Kilde, og
Usingers og Scliåfers Theori om de tabte »Annales Lundenses ma-
jores«, der helt igennem skulde være Grundkilden, er ganske urigtig.
8) Den sjællandske Aarbog beretter 1345 om Indtagelsen af
Borgen Padeborg; Navnet bliver i Gotfred af Ghemens Udgave af
Rimkrøniken, formodentlig ved en Trykfejl, til »Pædeborig«, og
dette fortolkes af Peder Olsøn som Pedersborg. Hos Hvitfeld har
vi da Dobbeltgængeren, Pedersborg fra Peder Olsøn og Padeborg
fra Aarbogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
