Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Vidneværdsættelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blevet til et vel sammenhængende Hele, som tiltaler
Menneskets Følelse og Forstand, slaar den sig til
Ro2; saa kan Sagnet holde sig længe uforandret, og
oftest lærer vi det først at kende paa dette Udvik-
lingstrin.
*) Rom har ikke sit Navn efter Romulus, Danmark ikke efter
Dan, men lige om vendt.— Mosseberg ved Falkoping siges at have
Navn efter Kong Albrechts »mosso« (Hue), men Navnet forekommer
allerede længe før Albrechts Tid.
2) I Roskilde Domkirke gemtes indtil 1658 en Fane, der sag-
des at være skænket Dronning Margrethe af Albrecht af Meklen-
burg »til Spot«. Karl Gustav førte den til Upsala, hvor man 1666
vidste, at det var den Fane, som Kristjern II lod bære foran de
dødsdømte ved det stockholmske Blodbad. I 1704 fortaltes til-
lige, at Fanen af Margrethe var skænket Albrecht »til Spot, som
om han ikke selv ejede Vaaben«; i det 19.Aarh. tillagdes, at den
var lavet af Dronning Margrethes Særk. Man ser let, at det fremad-
drivende i denne Sagnudvikling har været, at man ikke ret kunde
fatte, hvori det spottende kunde ligge i Gaven af en Fane.
57. Det kildekritiske Studium af Sagn vil især
gaa ud paa at klare Sagnets Oprindelse og senere
Udvikling; men dette volder efter Sagens Natur de
største Vanskeligheder. Nogen Hjælp kan man faa
ved, at et Sagn undertiden er blevet optegnet til ulige
Tid eller i alt Fald spores i skriftlige Kilder, saaledes
at man derved kan faa Indblik i dets Vækst. Nok saa
meget kan der dog læres ved et nøje Studium af
selve det enkelte Sagns indre Bygning og ved Sammen-
ligning af Sagn indbyrdes.
Hvor man kan følge Sagnudvikling i historiske
Omgivelser, vil man se de samme Momenter gøre sig
gældende, som vi kender fra enhver Genfortælling,
blot i endnu stærkere Grad. Fortællingen bliver bre-
dere og mere sammenhængende; Hovedtraaden drages
stedse kraftigere frem, og de Enkeltheder, der ikke
ret passer dermed, skydes til Side eller helt ud. Sær-
lig præges folkelig Overlevering ved, at den søger Mo-
tiver i personlige og almenmenneskelige Forhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
