Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Vidneværdsættelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagn, Eventyr osv. Men de forskellige Grupper gaar
jævnt over i hinanden eller er i sig selv blandede
sammen.
Et Øjevidnes urigtige Beretning er ikke et Sagn. Men
da der i enhver Beretning er et subjektivt, »sagnagtigt« Mo-
ment, bliver Forskellen mellem »Sagn« og »historisk Beret-
ning« helt flydende, kun kvantitativ1
.— Naar et Sagn oftest
defineres som en Beretning, der er gaaet mundtlig gennem
flere Slægtled, maa dertil i alt Fald føjes: eller i Samtiden
fra Mund til Mund2.
x) Dette betones i Modsætning til Paludan-Muller, der søgte
at drage en absolut Grænse mellem det mundtlige Sagn og den
nedskrevne Beretning (»Monumentet«), skønt han indsaa, at der
»foran ethvert historisk Monument ligger en mundtlig Beretning«.
Jfr. § 53. Med den hos Bernheim saa fremtrædende Mangel paa
Skarphed taler han om , at man er fristet til i selve Begrebs-
bestemmelsen af Sagn at medtage, at Genfortællingen skal have
misdannet Virkeligheden, for derved at sondre Sagnet fra »der
durch Wiedererzåhlung nicht entstellten »Erzåhlung« (Bericht)«;
men hvor findes den sidste?
2) Om Aftenen d. 1. Septbr. 1792 blev det i Krigsraadet fast-
sat, at Verdun skulde kapitulere; den næste Morgen fandt man
Kommandanten, Beaurepaire, svømmende i sit Blod med en af-
skudt Pistol i Haanden. Samme Dag var det Sagn udbredt i hele
Byen, at B. midt i Krigsraadet i patriotisk Begejstring havde jaget
sig en Kugle gennem Hovedet. v
56. Sagnfortællingen vil vel oftest have en Til-
knytning til ydre Virkelighed, men Tilknytningen kan
være yderst svag. Enhver lidt usædvanlig Naturfrem-
toning vil let afføde et forklarende (ætiologisk) Sagn,
og ikke mindre gælder det selve Menneskenes Frem-
bringelser, det være sig nu en Særegenhed ved en
Bygning, en underlig Skik, et Stednavn1. Om en vig-
tig Tildragelse breder der sig straks mange Rygter,
om en fremragende Personlighed løber der talrige
Anekdoter; de fleste dør hurtigt bort, andre holder
sig. Øg ud fra disse løse Udgangspunkter arbejder den
folkelige Fantasi saa videre, og først naar Sagnet er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
