Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Vidneværdsættelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hviler paa en virkelig Tildragelse; men det er jo netop i
mangfoldige Tilfælde ikke til at afgøre. Mens jeg frem-
hæver Lighedspunkterne mellem mundtlig og skriftlig Over-
levering, holder B. mere af at fremdrage Forskellighederne,
men kommer derved til at dække over, i hvilken Grad
mundtlige Beretninger ligger bagved vore primære Kilder;
det staar i Forbindelse med hans saa lidet skarpe Betoning
af Øjevidnet, jfr. § 51.
60. Ved Vidneværdsættelsen har der hidtil ene
været Tale om Beretninger, fremsatte i Ord, men det
er indlysende, at alle de samme Synspunkter gør sig
gældende, hvor vi har at gøre med b illed lig e F rem -
stillin g er. Man vil først spørge*, om Tegneren eller
Maleren selv har set, hvad han fremstiller, og i det
Tilfælde søge at faa Rede paa, om han efter sine
Evner og Uddannelse kan antages at have iagttaget
skarpt og gengivet nøjagtigt; ofte vil et Maleri af ringe
.Kunstværdi have større Kildeværd end en fremragende
Malers Værk, fordi denne har lagt mere ind af sin
egen Personlighed. Stammer Afbildningen ikke fra et
Øjevidne, maa man søge at opklare, paa hvad Grund-
lag Kunstneren har arbejdet.
Paa mange Maader vil Afbildninger og litterære
Beretninger paavirke hinanden. Frans Henningsens
bekendte Maleri af Niels Kjeldsens Bedrift hviler vist
udelukkende paa, hvad der da forelaa paa Tryk, er
altsaa en »sekundær Kilde«. Modsat kan Kunstværket
paavirke den mundtlige Beretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
