Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Slutning til Virkeligheden - Slutninger til ydre Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
✓ *’
anden. Dette er dog oftest svært nok at godtgøre;
hvor det drejer sig om Andenhaandsberetninger, vil
det jo ofte være tvivlsomt, om de ikke stammer fra
de samme Øjevidner, og er det Øjevidner, kan disse
dog let have paavirket hinanden. Og selv om man
virkelig har to eller flere helt selvstændige Iagttagere ,
af det samme, maa .man ikke glemme, at de i alt
Fald alle er Mennesker og derved ikke blot har alle
de menneskelige Iagttageres Mangler, men at deres
Fejltilbøjeligheder let kan have ført dem alle i samme
Retning. Muligheden derfor vokser ved, at Øjevidner
lever i samme Tidsalder og derfor har en stor fælles
Baggrund, der vil præge deres Iagttagelse og Gen-
givelse; yderligere tilhører de maaske samme Folk
eller har samme politiske og religiøse Anskuelser1.
Til Gengæld vil det jo ofte ved historiske Tildragel-
ser dreje sig om noget saa grovt og let iøjnefaldende,
at man dog kan haabe at naa Sikkerhed, naar flere
Iagttagere mener at have set det samme.
*) Hvad angaar Slaget paa Falen fremtræder nogen Tid efter,
dels i Danmark, dels i Sverige, kildemæssigt ganske uden Forbin-
delse, den Paastand, at de kæmpende Parter forud havde aftalt,
hvor de vilde mødes til Kampen. Dette er sikkert ikke rigtigt •
’
saa vist som Slagets Forhistorie tydelig viser, at Margrethes Hær
netop uformodet kom bag paa Albrecht. Men man har aaben-
bart i folkelige Kredse haft den Anskuelse, at fin Krigsskik kræ-
vede en forudgaaende Aftale, og denne Tidens fælles Anskuelse 1
har saa paa to forskellige Steder affødt Paastanden. j
: i
j
72. De forskellige Vidner vil naturligvis altid i
fremstille Tildragelsen noget afvigende; det ligger |
baade i deres forskellige Individualitet og i deres for- 1
skellige Stade overfor Tildragelsen. For saa vidt Virke- |
ligheden lader sig forestille saaledes, at Afvigelserne *
bliver forklarlige, er der da intet betænkeligt i dem, I
ja vi ser dem endog med en vis Glæde, fordi de sikrer |
os, at Iagttagerne netop er selvstændige Vidner. Er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
