Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Slutning til Virkeligheden - Slutninger til ydre Virkelighed - Nyere Kritiks Ejendommelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afvigelserne derimod virkelige, hinanden udelukkende
Modsigelser, maa Forklaringen jo være, at eet af Vid-
nerne eller maaske alle har set fejlt eller gengivet
urigtigt. I saa Fald kan vi kun naa til en velgrundet
Forestilling om det virkelige Sagforhold ved nøje at
sætte os ind i hvert Vidnes Ejendommelighed og søge
at klare os, hvorledes den sandsynligvis har præget
hans Fremstilling.
Ofte er det lærerigt at opstille Problemet saaledes: kan
de Træk, som B har, forklares ud fra dette Vidnes Karak-
ter, naar Tildragelsen er sket, saaledes som A gengiver den,
og kan omvendt A’s Fremstilling ikke forklares, hvis B’s
Fremstilling er den med Virkeligheden overensstemmende1
.
(Reglen ogsaa formuleret af Freeman, Methods of historical
study S. 136).
J) Den danske Folkeviseoverlevering lader Nils Ebbesøn dræbe
Grev Gert dels om Natten og ved List (A), dels om Dagen og uden
List (B). / Hvis Drabet i Randers var gaaet til, som B vil, bliver
det umuligt at forklare, hvorfor A, som er fyldt af den største Be-
undring for Nils Ebbesøn, har fordrejet hans Daad paa den Vis.
Er Drabet derimod sket, saaledes som A fremstiller det, kan man
vel fatte, at man i Danmark for at værne Nils Ebbesøn mod en-
hver Dadel har omformet selve Tildragelsen saa grundigt. B’s Skil-
dring har ogsaa Karakter af et Forsvar (»Greven blev om Dagen
vejet og ikke om Natten med alle«).
73. Paa dette Punkt træder Forskellen mellem
den ældre naive Kritik og den klare Kildekritik skarpt
frem. Kildekritisk vil man altid arbejde ikke med de
enkelte Beretninger, men med Fortællerne, med Vid-
nerne; i ældre Tid tog man derimod hver Beretning
for sig og gik, ganske vist uden ret at klare sig det,
ud fra, at den ligesom var et Stykke af Tildragel-
sen1. I Stedet for at søge Grunden til Afvigelserne i
selve Vidnerne, søgte man at forestille sig Virkelig-
heden saaledes, at Beretningerne saavidt mulig alle
fik Ret; man opsøgte det.fælles i dem og alt det,
der nogenlunde kunde passe sammen, og sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
