Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Jeg svarede, at det var noget, jeg selv skulde
bestemme, og at jeg ingen Trang havde til at gifte
mig allerede nu.
Din Veninde, gamle Ane, som har tjent hos
os saa længe jeg kan mindes, styrede Huset for
mig> jeg levede rigtig fredeligt og koseligt, —
har aldrig havt det saa godt!
Men dertil kom, at jo længer jeg tænkte over
det, des klarere blev det mig, at vi ikke passede
for hinanden.
Vi var som sagt næsten daglig sammen, men
vi gled mer og mer fra hinanden.
Hos hende var der ingen Forandring; hun var
lige mild og lige rolig, som den første Dag jeg saa
hende. Men jeg mærkede det paa mig selv.
Hun irriterede mig ligefrem!
Jeg indbildte mig, at hun gik og ventede paa
at jeg skulde snakke fra!
Jeg skammer mig ved at sige det, — men jeg
kunde formelig se mig sint paa dette blege,
urokkelige Ansigt og disse graa Øine, som jeg syntes fulgte
mig bebrejdende hvor jeg gik og stod.
Paa den anden Side kunde jeg ikke bestemme
mig til at bryde overtvært, det havde jeg ikke Mod
til — og desuden syntes jeg Synd i hende. Dette
Bededagsvæsen var vel noget, hun havde lagt sig
til i Præstegaarden, — det var ikke hendes Skyld;
og et godt Hjærte, det har hun! Men alligevel —!
— Og saa Onkel, som gik og var grætten og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
