Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
misfornøiet, fordi det aldrig blev til noget. — Kort
sagt, — det begyndte at blive mig vel lummert
hjemme, og da jeg fik et Paaskud til at slippe bort
og lufte mig lidt, — saa reiste jeg! —
— Patati — Patata! — nynnede Svendsen og
stirrede op i Taget. — Og har du sagt din
Forlovede alt dette?
— Ja- Jeg skrev fra Havanna.
— Naa–?
Arild svarede ikke men blev siddende og se
tomt ud i Luften, medens han tyggede paa sine
Negle, som han pleiede at gjøre, naar han var i
daarligt Humør.
— Naa, hvad skrev du?
— Tjah! Jeg skrev, at det vilde blive for længe
for hende at gaa og vente paa mig, — at jeg ikke
vilde vende hjem, saalænge Onkel Zacharias levede,
og at — naar alt kom til alt, — var jeg ikke den
Mand, hun var tjent med, — med min ustadige
og hensynsløse Karakter var jeg mest egnet til at
seile min egen Sjø, og at for Fremtiden maatte
hun ikke betragte sig som bunden af det Ord, hun
i sin Tid havde givet mig.
— Edeler Mensch!
— Ja, hvad Pokker vilde du, jeg skulde gjøre,
Anton? Det vilde bare have endt med den rene
Ulykke for os begge to; — det føler jeg saa
sikkert — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
