Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
i Orden og Sagen gennem vor telegrafiske
Korrespondance saa at sige klappet og klar, — men
fornemmelig en stærk Ulyst og Beklemmelse ved at
tilskrive dig; thi jeg vil ikke skjule for dig, at du
bar gjort mig megen Sorg, og det er med et tungt
Hjerte, at jeg nu griber Pennen.
Da du paa en saa pludselig Maade og uden
forudgaaende Forberedelser forlod os, tænkte jeg ved
mig selv, at det denne Gang som saa ofte før var
din hidsige og noget voldsomme Natur, som i et
Anfald af Utilfredsbed havde bragt dig til at
foretage dette ubetænksomme og beklagelige Skridt.
Men eftersom min let forstaaelige Bestyrtelse og
Vrede begyndte at lægge sig, indsaa jeg snart, at
der maatte ligge noget dybere og alvorligere til
Grund end en øieblikkelig Ophidselse, for at bringe
en Mand af din Alder og med din sunde Forstand til
paa en saa hensynsløs Maade at bryde alle Broer af
og opgive en Stilling, som de fleste Mennesker med
Rette vilde have misundt dig; og jeg tog mig for
at undersøge, hvad Grunden vel kunde være til, at
vi arbeidede saa daarligt sammen og saa ofte kom
i Konflikt med hinanden; og jeg kom desværre til
det Resultat, at jeg i mange Stykker har været
urimelig og uforstaaende ligeoverfor dig, — uden
at jeg dermed paa nogen Maade vil frakjende dig
enhver Skyld!
Men, min kjære Arild, det er den gamle
Historie om igjen: Striden mellem gammelt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
