Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
— Cecile! raabte han forbauset, idet han tog
hende i sine Arme netop som hun sank sammen
foran hans Fødder; hendes Klæder hang i Filler
og hendes Kind og Skulder var sorte af Blod.
— Hjælp — frels mig! Han dræber mig —
stammede hun halvt vanvittig af Skræk.
Arild betænkte sig ikke et Sekund.
Hurtig løftede han hende op og løb med hende
i sine Arme, let og behændig som den dygtige
Sjø-mand, han var, opover det smale Landgangsbræt til
Skibet.
Svendsen stod et Øieblik raadvild, men saa
vendte han sig og fulgte efter sin Ven, og idet han
sprang over Rælingen sendte han med et Spark
Landgangen ud fra Skibet, saa den faldt i Sjøen
med et Plask.
Da lød der nede fra Kaien et Brøl, som fra et
vildt Dyr i Raseri, og samtidig knaldede to Skud
lige efter hinanden, saa Træsplinterne føg af
Skanseklædningen.
— Kors i Jøssu Kristi Navn, tror jeg ikke
dem skyder med skarpt! raabte Tømmermanden,
som havde sovet paa Vagten og var vaagnet af
Spektakelet.
Svendsen trak sin Revolver og skyndte sig frem
til Gangspillet, og kigede forsigtig over Rækken.
Nede paa Kaien stod to Mænd og brødes paa
Liv og Død, medens de knurrede og hvæsede som
Panthere. Den ene, som holdt en Revolver i Haanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
