Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
var en svær, sorthaaret Fyr med et Ansigt, som
han et Øieblik vendte opover i Maaneskinnet, og
som Svendsen siden aldrig glemte.
Han var tydeligvis ganske fra Sans og Samling
og lod til at ville kaste sig i Vandet, medens den
anden, som var meget mindre, forsøgte at holde ham
tilbage og af og til talte til ham i et uforstaaligt
Sprog.
Vagtmanden paa Spanieren ved Siden af
»Ragna« var kommet hen til Rælingen og raabte
noget, som Svendsen ikke forstod, og lidt efter kom
endnu en Mand i Natskjorte tilsyne og begyndte
ogsaa at raabe.
De to paa Kaien blev roligere, den lille talte
ivrig til sin Kammerat og søgte at trække ham med
sig, og lidt efter luskede de indover Kaien og blev
borte mellem nogle Varestabler, som laa der.
Manden i Natskjorten raabte endnu en hel Del,
men da han ikke fik noget Svar, snakkede han en
Stund med Vagtmanden og forsvandt.
En Hund paa et Skib i Nærheden var begyndt
at gjø som rasende, og da den et Øieblik holdt
inde, var der en anden som svarede langt borte paa
den anden Side af Havnen. De blev ved at gjø
til hinanden med længer og længer Mellemrum, indtil
de blev trætte, — saa endte det i et langt,
klageligt Hyl, og der blev lige saa stille som før.
— Se her, sagde Svendsen og rakte
Revolveren til Tømmermanden, som stod og skjalv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
