Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Medens han i en Fart lagde Mærke til alt
dette, havde en Dame, som havde siddet skjult bag
Lampen, reist sig og var gaaet et Par Skridt hen
imod ham.
— Hvem har jeg den Ære at tale med —
spurgte hun høfligt og med tydelig fremmed Accent.
Det var Cecile.
Hun stod med Haanden støttet mod Bordpladen,
let foroverbøiet, somom hun anstrængte sig for at se
gjennem Halvmørket henne ved Døren.
Anton Svendsen stod en Stund og saa rørt paa
hende.
Ogsaa hun havde forandret sig.
Det var det samme bløde Barneansigt, den
samme nette, lidt fyldige Figur, men der var over
hele Personen kommet et vist husmoderligt, sat,
verdensklogt Præg — som det saa ofte er Tilfældet
med unge, franske Kvinder af Borgerklassen, naar
de bliver gifte — der klædte hende fortræffelig; og
som hun stod der ved Bordet med Lampelyset over
det blanke, brune Haar og den runde, bløde
Barnekind, var hun den sødeste, mest fortryllende lille
Kone, man kunde tænke sig!
Hun lod til at blive forundret over, at Svendsen
ikke rørte sig, og skulde netop til at tale, da han
gik henimod hende og rakte hende begge sine
Hænder.
— Naada, Cecile, — sagde han paa Fransk, —
kjender De mig virkelig ikke igjen —?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
