Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Men allerede før han havde talt ud, stansede
han; thi Cecile var faret tilbage, somom hun havde
set et Gjenfærd, og med den ene Haand presset ind
mod Brystet og Øinene borede ind i hans, hviskede
hun bleg og skjælvende. Hvem er du! — Hvad
vil du mig–? Jeg — jeg–
— Men Cecile, hvad gaar der af dig — i
Farten sagde han du som i gamle Dage — kjender
du ikke din gamle Ven Anton Svendsen?
Hun stod fremdeles med Haanden mod Brystet
og stirrede paa ham, men pludselig vendte Blodet
tilbage til hendes Ansigt og farvede Kinderne
purpurrøde.
— Tilgiv mig, Cecile, — jeg skræmte Dem.
Men hvorfor blev De saa ræd —? Hvad er der i
Veien, — er De syg?
Han havde taget hendes Haand mellem sine.
— Nei, nei! Det er ingenting! Vær
velkommen ; — jeg vidste jo, De skulde komme, men ikke
naar, — Arild har ingenting sagt, — han vilde vel
overraske mig. — De har forandret Dem meget,
Monsieur Anton, — brød hun af, da de havde sat
sig i Sofaen.
— Men det er ogsaa fire lange Aar siden,
svarede han medens han ufravendt saa paa hende,
— og der er hændt adskilligt i den Tid, — for os
begge to!
Hun saa til Siden, somom hun ikke ligte hans
Øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
