Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
De to var kommet til at sidde sammen tilbords,
og Reinert havde moret sig med at sætte sin
fordums Kammerat ind i de nye Forhold og gjøre
ham bekjendt - med de Mennesker, de var sammen
med, og siden den Aften havde de truffet hinanden
næsten daglig.
Reinert var fremdeles vittig og aandrig, men
hans gode Humør var borte; hans Ord faldt haarde
og bitre, han skaanede ingen, hverken sig selv eller
dem, han hudflettede, og især naar han havde drukket
noget, lyste der ud af de nærsynte Øine bag
Lorgnetten en Ondskab og et Had, som ikke var godt
at se paa.
Svendsen hørte paa ham og lod ham snakke,
og Reinert drak og lod til at føie sig lettet ved at
have en at betro sig til.
Og nu gav han en Beskrivelse af det moderne
Christiania og dets Indbyggere, som i al sin
Ensidighed og den bidske Foragt, der gjennemsyrede den,
var vel værd at høre paa.
Han skildrede det frodige, blomstrende
Forretningsliv som i Bund og Grund pilraaddent uden
tilstrækkeligt Grundlag hverken af Kapital eller
Indsigt og uden Berettigelse i Fremtiden, og Aanden
inden Forretningsverdenen som usund, pengegridsk
og forbryderisk letsindig.
Hele Byen var som besat af en Hovmodsdjævel^
— der var ikke længer Grænser for, hvilke
Fremtidsmuligheder Christiania sad inde med. Hele det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
