Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Han havde efterhaanden erhvervet sig en
utrolig fin Tæft til at veire allehaande Hændelser og
Begivenheder, og den mindste Spire af et Rygte
havde ikke flagret længe, før Georg Hammon havde
fanget den, undersøgt den og ladet den flagre
videre; men naar han paa denne Maade tog en saa
levende Del i, hvad der angik alle andre
Mennesker, var det ingenlunde af almindelig
Nysgjerrig-hed, — endsige med nogen Tanke eller Lyst til at
skade nogensomhelst! Tvært imod — Georg
Ham-mon var af Naturen det godmodigste og
elskværdigste, man kunde tænke sig, hjælpsom naar han
kunde, og vilde med Vidende og Vilie ikke have
gjort en Kat Fortræd. Men ligesom enkelte
Mennesker helliger sit Liv til at studere afdøde
Medmenneskers Levned og Historie, saaledes studerede
Hammon alle dem han omgikkes og levede iblandt. Han
interesserede sig for alt hvad der hændte dem, —
deres Forlovelser og Giftermaal, Barnefødsler,
Økonomi, Skandaler og Dødsfald; og dette biografiske
Studium var blevet ham saa kjært, at det optog den
absolut overveiende Del af hans Livsinteresse.
Man kunde ikke egentlig kalde ham
sladderagtig» — han havde den samme skjulte Glæde af
sin Viden, som den Gjerrige af sine Penge. Naar
der blev talt om en eller anden, kunde han smile
indvortes til sig selv og tænke: Ja—Ja! I skulde
bare vide, hvor meget jeg ved om den Mand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
