Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Han var i den Grad indgroet Christianiamand,
at det kostede ham Overvindelse at forlade sin kjære
By bare for en Maaneds Tid, naar hans tiltagende
Embonpoint tvang ham til en Tur til Karlsbad;
thi den forfængelige Hammon kunde ikke skjule
for sig selv, at han begyndte at faa Mave, — en
liden snurrig, kuglerund Mave, som især gjorde sig
bemærket i hvid Vest.
Denne hvide Mave gik han just og stirrede
paa, medens han langsomt vandrede op og ned i
sine prægtige Stuer og ventede paa, at hans Gjæster
skulde komme.
Udenfor var der et Hundeveir.
Stormen havde holdt ved hele Dagen og var
udover Aftenen øget op til en liden Orkan, saa
det var vanskeligt at færdes i Gaderne. Dertil var
det begyndt at regne, og den Mængde Sne, som
laa overalt, blev i en Fart til Slaps, medens Vandet,
som drev fra Gesimser og tilstoppede Tagrender,
føg afsted med Stormen, saa Gaderne stod i et
Raak.
Ind fra Fjorden kom Veiret farende lige mod
Hammons høie Speilglasvinduer med et Rabalder,
saa han af og til maatte stanse og halvt forskrækket
saa, hvorledes de tunge Silkegardiner langsomt
bevægede sig, somom der stod nogen gjemt bag dem;
og hele Tiden hørte han det uhyggelige Hylekor af
Telefontraadene, der steg og steg til et Hvin under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
