Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandring i Dalen, af Professor Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandring i Dalen.
I.
Dybt i den trange Dal, blandt steile, vilde Klipper,
hvor Vangen ligger gold, hvor Orekrattet slipper,
der er det sorte Kjern med døde, kolde Vande,
med evigt Skyggekast fra gruelige Strande.
Naar Morgnens Sol har vakt de sommergronne Dale
er Kjernet dækket end af Nattetaager svale,
hvor klar en Middagssol end skinner Egnen over,
den har dog knap et Blik til Kjernets dunkle Vover,
og under Aftnens Glød paa nære Fjelderygge
er længst det stille Dyb svøbt ind i Nattens Skygge.
-
Hvor Dalens Bund er skjult af Urens skumle Dynger,
en raadvild, snæver Sti sig over Stranden slynger;
men hvor du standser der og lader Blikket vandre,
den vilde Ørk kan dog sig ingensteds forandre.
Hvis du tør lytte her, hvor ingen Stemme kalder,
da skal du høre Suk fra Fjeldets sorte Haller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
