Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandring i Dalen, af Professor Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Lyng og Tidsel vil tungsindigs Hvisken svare,
og over Kjernets Nat vil da en Gysen fare,
og som det dybe Kjern vil og dit Indre hæve,
naar disse Fjeldets Suk henover Stien svæve.
Ak, gaaer du glad og lys en Sommerdag til Kjernet,
da er din Lyst med Eet fra din Betragtning fjernet.
Du seer med stille Kval at Dybet forestiller
den morke Sjælens Grund, hvorpaa din Glæde spiller.
Her, hvor ei Blomsterduft og Fugletriller vanke,
forkyndes overalt den samme Afgrundstanke,
ja, her hvor Ørknens Ve paa hver en Tue ruger
fornemmes tifold tung hver Tvivl, som Hjertet knuger,
og lig et tomt Phantom, som Morgentaagen bygger
forgaaer din Glædesdrom blandt disse kolde Skyggen
Jeg voved engang her, ved Sorgens Klippethrone
at sende over Strand en tvungen Glædestone;
men Fjeldets mørke Aand har givet den tilbage,
som dæmpet Smertesraab og langthenbaaret Klage.
Hist paa den anden Bred staaer brat mod Kjernets Flade
det sorte Fjeld, hvis Tind er Sneens faste Stade.
Hvor steil er Stranden her, hvor rædsom at bestige!
Der leder ingen Sti til dette Skyggerige.
Fandt du paa denne Bred etsikkert Fodefæste,
da vækkes dog din Angst ved Tanken om det næste.
Paa Klippehallens Væg du kan en Skrift betragte,
der siger at dit Liv er som et Fnug at agte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
