Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandring i Dalen, af Professor Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Din Gang, der flynger sig blandt Urens skumle Dynger,
er Tankens Vandring lig naar Sorgen den betynger.
Det hvisker i din Sjæls: "drag Sorgen kjækt forbi!" —
Da er den der med Eet og spærrer flur din Sti.
Skal Sorg forvindes maa du stille skride hen,
snart over, snart omkring og snart igjennem den.
Fra Sorgens Klippegrund til Rolighedens Slette
er ingen Gjenvei lagt til Lindring for den Trætte.
Gak frem paa Kjernets Strand og vov dig gjennem Uren,
betræd den Vilde Klev, der fylder Klippefuren,
og taal den stille Gru, som disse Masser volde,
hvor Egnens Liv er knust i Fødslen af det Golde,
og hvor den døde Form, der standser dine Fjed,
gjentages tusindfold som en forheret Sæd! —
Men Fjeldet viger alt og her er Veien bøiet
See, Løv og Klippeblok er her tilhobeføiet;
hist stimler frodigt Krat om Fjeldets klare Kilde,
og alt det Strenge nu maa vexle med det Milde.
Tilsidst har Mildheds Magt det hele Feldt beseiret
og er i Dalens Grund paa Vang og Bakke leiret.
Her standser du med Lyst og skuer længe ned
paa dette Sommersyn af Fagerhed og Fred.
Hvor sødt er Engen lagt i Skyggekast og Læ
af Birkeskovens Bræm, der dækket Fjeldets Knæ,
hvor yndigt blinker hist den demantklare Aa,
naar frem af Lundens Dyb de stille Vande gaae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
