Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandring i Dalen, af Professor Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og mens du stirrer op mod Fjeldets steile Øde
det er som om hver Steen vil rulle dig imøde
og sende dig et Bud med Dværgemaalets Stemme:
"Vent!— Du skal ned med os i Kjernets dybe Gjemmel"
Det var en høstkold Dag- skjønt end ved Sommertide,
jeg stod i Klippens Vraa paa denne Kjernets Side.
Som fængslet stod jeg der og længtes ud paa Vangen;
men spærret syntes mig med Eet Tilhagegangen.
Da faldt mit Øie ned hvor Vandet sagte spilled
mod Strandens Jettesteen og leged med mit Billed.
Det vaklede og skjalv, jeg saae det langsomt nikke
med sine vredne Træk og ængstelige Blikke.
Det vinkede saa sært, det syntes mig at ville
nedmane Sjælen dybt i Kjernets mørke Stille.
Ak, paa den steile Bred Ved disse sorte Vover
stod mangen Sorgens Søn, som nu i Dybet sover.
Forgjæves havde han i Vrimlen søgt en Lindring;
og Sjælen har tilsidst kun hængt ved een Erindring,
Erindring om en Stund da traurig og alene
han stirred første Gang paa denne døde Scene.
Saa dybt har Ørknens Aand hans Tanker kunnet friste,
at dette Billed blev hans Vandrings allersidste,
og ak, saa tung en Kval er lagt paa disse Vande,
at Suk af Gjenfard her sig med Naturens blande.
II.
Følg nu den haarde Sti og stands ved Kjernet ei;
thi gjennem denne Dal gaaer ingen anden Vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
