Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise over Haukelifjeldet, af Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En efter En stak Hovedet ind af Døren og vidste ikke,
hvad han skulde skjænke mest Opmærksomhed, Møllar-
guten, som sad der med utrættelig Omhu og stemmede
op paa Quinten, eller mig, der kogte og stellede og
var i megen huusholderisk Virksomhed. Af- og til
gjorde Møllarguten nogle Strøg, men rystede saa paa
Hovedet og gav sig atter til at stemme. Tonen kunde
ikke blive ham klar og reen nok. Endelig var han
dog færdig, han gjorde et lille Løb, nikkede tilfreds,
strøg Haaret fra Øinene, satte sig ned paa Sengekrakken
og begyndte at spille. ,
Det første Buestrøg røbede det Ualmindelige, og
den lille Indledning, han gav os førend han begyndte
paa den Slaat, han havde nævnt for os — en Opfor-
dring ligesom til at høre ham —var mesterlig. Snart
gav de Omkringstaaende ved en sagte Mumlen sit Bi-
fald tilkjende.
Det nationale Felespil kjender ikke anden Musik
end slaatten, og denne bevæger sig stedse i Dandsens
Charakteer. Derfor bliver den saa let trættende og
monoton, og naar man kommer til en saadan Spille-
mand og har hørt nogle af hans Slaatter, saa
synes man at have hørt dem alle. Men dette var ikke
Tilfældet med Møllarguten, han forstod, uden nogen-
sinde at falde ganske ud af Charakteren, at give sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
