Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise over Haukelifjeldet, af Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spil saa meget Liv og saa megen Variation, at det
bestandig var noget Nyt. Jeg maa tilstaae-at han
overraskede mig. Jeg havde tænkt, at han spillede sine
Springere og Hallinger bedre end de Fleste, færdigt og
livligt, men at han kunde sidde saadan og spille hvad
der just faldt ham ind, og det saaledes at det ordentlig
gik i En, det havde jeg ikke regnet paa.
I Mellemrummene skjænkede vi flittigt for ham,
thi Drik, det var hans svage Side. Vi overøste ham
med Roes, men derom vilde han Intet høre, han var
ganske skamfuld og forlegen. Imidlertid var der kom-
met saa Mange til, at Stuen var ganske fuld, og vi
fik ham derfor ud paa Grønningen foran Indgangen.
Der placerede vi ham paa en stor Steen, thi han lod
sig lede som et Barn; Brændevinen og Inspirationen
havde allerede grebet ham.
Det var et pragtigt Skue fra denne Høide med
den lange, trange Haukelidal liggende foran os. Der
sad Møllarguten, og var inspireret og havde ikke Øie
for Noget, som foregik omkring ham, med lukkede
Øine og gned Felen, medens Hoved og Skulder, Ar-
me og Been vare i stadig —Bevægelse og angav Takten
dertil. Hovedet dinglede frem og tilbage, og en lang
Haardusk daskede ham om Kinderne, Felen havde han
stemmet tæt op til Hjertet; men Armene, som holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
