Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise over Haukelifjeldet, af Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de sexten Aar, og hvad der laa mellem dem havde ud-
slettet hver Tone af hans Hukommelse. Men istedet
vilde han da følge os et Stykke paa Veien, og nu
gik Toget fremad paa Stien opefter Fjeldskrænten.
Foran skred Møllarguten og gned Felen og ledsagede
endnu stedse sit Spil med Visse Legemets Kast og
Svingninger. Derpaa fulgte vi paa vore Heste, saa
Førerne med en ledig Hest, og bagerst Arm i Arm to
Jenter, som syntes de maatte være med i det længste.
Ved Husene stode de Øvrige og svingede med Armene
efter os til Afsked. Men snart blev dog Veien saa
steil og stenet, at Møllarguten ikke kunde gaae længer
og spille, han standsede og rakte os Haanden til Afsked,
og vi drog videre alene. Men da vi vare komne et
godt Stykke op i Lien, hørte vi det klinge og lyde
nedenfra. Da var det Møllarguten, som havde sat sig
ved Stien og begyndt paa en ny Slaat. Længe endnu
kunde vi høre de sælsomme Toner, indtil de tilsidst
tabte sig med Gjenstandene, der dæmrede hen i det Fjerne.
Vi overnattede paa Fjeldgaarden Botten, der ligger
under Høifjeldet, hvor de sidste Furrer slippe, og lange
bølgeliniede Konturer af snestribede Fjelde overalt møde
Øiet. Tidligt den følgende Morgen begyndte vi vor
Fart over Fjeldet, hvis Bredde her regnes for henved
sex Mile til Røldal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
