Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise over Haukelifjeldet, af Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjæl, og til at fremmane Billeder der, hvorover jeg
tænkte at han mindst af Alle havde at byde.
Men vi maatte afsted. Hestene stode allerede fær-
dige, og alle vore Sager vare indpakkede. Vi tog
Møllarguten tilside, trykkede ham nogle Solvstykker i
Haanden og vilde byde ham Farvel. Men han var
nu kommen i sit rette Hjerne. Han bestormede os,
med Tak, med Spørgsmaal og med Fortælling paa
engang. Paa sin sædvanlige forvildede, usammenhæn-
gende Maade fortalte han hvorledes han for sexten Aar
siden, da han var ung, havde været i Bergen og der
spillet for Ole Bull, der havde taget et stort Papir
og lagt foran sig, og saa havde han sagt til Møl-
larguten: Nu skal du spille sagte, for her vil jeg
"fæste" det Altsammen. Men Møllarguten svarede, han
kunde ikke spille- sagte, for naar han spillede sagte, saa
glemte han bort hvad han vilde spille, alt mens han
lod Buen gaae, og derfor spillede han som sædvanlig;
men Ole Bull han fæstede saa fort, saa fort, at det
var en Gru. Og da han var færdig, sagde han: Nu
skal du høre! Og saa tog han Felen og spillede Alt-
sammen for ham. Men Møllarguten tyktes det gik-
forunderligt til, hvorledes Bull havde kunnet fæste hele
Slaatten i faa kort Tid. — Nu vilde han spille den
samme Slaat for os, men han kunde ikke mindes den;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
