Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise over Haukelifjeldet, af Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sefælle gav sig nu ifærd med dem, og jeg laa og
kæmpede med Træthed, og iagttog derunder, hvorledes
han lidt efter lidt vidste at lede dem ind paa Huldre-
themaet. Den ene var allerede midt i en Fortælling
om Huldren og Bjergfolket, som var seet i disse Egne,
da jeg ikke længer mægtede at holde de tunge Øienlaag
aabne, og jeg vilde dog ogsaa gjerne høre Noget om
Huldren. Men Fortællerens Ord gik omsider ieet for-
mit Øre; de smeltede sammen med den eensformige Lyd
af Bækken, der surrede og mumlede tæt ved mig, og
blandede sig omsider i mine Drømme. Jeg laa endnu
paa det samme Sted, men foran mig stod Møllarguten
i kolossal Størrelse og spillede paa en uhyre Contra-
bas, men hele Egnen omkring os med de stive, døde
Former dreiede og svingede sig efter Takten. Da gled
en Skygge derover, og Alt laa igjen stille og øde,
men der lød Klang langt borte, og jeg saa Huldren,
hvor hun stod overst paa Sæsnuten hujende som en
Sæterjente. Men hun var ikke grim og hæslig, som
hun skal være det i disse Egne, men fager og skjær,
med lyse Lokker og lyse straalende Øine. Og da jeg
skuede ind i disse Øine, da var det ikke Andet end de
store Forglemmigeier, som stod dernede ved Bækken.
Da vaagnede jeg, og endnu halv i Drømme forundrede
jeg mig over, at Bækken mumlede og surrede ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
