Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise over Haukelifjeldet, af Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som før, og at Forglemmigeierne stode der, uagtet jeg
dog selv havde seet, at Huldren brugte dem som Øine.
Men siden skammede jeg mig over at have drømt saa
lidet nationalt paa et saadant Sted. Havde det endda
været hende med de laadne Hænder og Kohalen, tænkte
jeg; men en saadan fager Huldre— —!
Men Tiden gik, og vi havde lang Vei tilbage.
Vi maatte atter afsted.
Naar man saaledes en heel udslagen Dag vanker
om paa disse tause Strækninger, da overvældes man
af Tanken om Nødvendigheden af hine Typers Tilbli-
ven i Folketroen. Man begriber, at de staae der ikke
som en blot dunkle Forestillingers Iklædning, ikke som
en tom Personification af vage Naturkræfter, men med
fuld objectiv Gyldighed, i den levende Existences hele
Klarhed. Den naive Tanke fatter ikke, at disse uhyre
Strækninger skulle være døde for alt Liv, at paa denne
af Naturen saa stort anlagte Skueplads ikke Andre
skulle være de Spillende end en tilfældig Reisende.
Juringen, der færdes heroppe med sine Drifter, han
gaaer omkring i denne gjækkende Natur og skuer om sig
med Troens Øine, og da seer han virkelig, hvorledes
Huldren drager med Buskapen under Nuterne, og hører
virkelig, at det klinger og lyder inde i Fjeldet Og
han er urokkelig i denne sin Tro og modsiger sig al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
