Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Signekjærring, af P. C. Asbjørnsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
baaren,«.- svarede Signekjcrrringen. ,,Jeg har vanket Vidt,
men sanket lidt siden jeg Var der. Den Tid var det
bedre Tider for Gubjor Langelaar,« sagde hun sorgmo-
dig og satte sig ned paa Bænken. " ,,Men der paa
Joramo var vel en Bytting,« sagde hun videre, idet
et Sagn fra. Fortiden fremstod foryErindringem da
hun vendte Blikket mod sin Barndom. «Oldemoer til
Moster min, hun var– paa Joraino i Lesso, og hun
havde en Bytting. Jeg saa den aldrig; for hnn var
dod, og den var veekleenge for jeg kom til; men
Moer min fortalte ofte om den: Han saa nd i An-’
sigtet som en gammel veirbarket Kall. J Øinent var
han saa rodsom en Mort, og han gloede i Mørket
som en Katugle., Han havde et Hode saa langt som
et Hestehode og saa tykt som et Kaalhodez men Benene ,
var som en-Sauelasg, og paa Kroppen var han som
fjorgammelt Spegekjod. Aldrig gjorde han andet end
at nle og tude og sk·tige, og sik han Noget i Hæn-
derne, saa kastede han det lnkt i Synet paa Moer sin.
Stot var han snlten som en Bygdebikjez alt han saa,
vilde han æde, og han aad- dem mest ud af Huset.
Jo celdre han blev, desto argereblev han, og det var
ikke nogen Maade med Skrig og Skraalz men aldrig
fik de ham til at snakke et eneste Ord, endda han-var
gammel nok til det. Han Var det ledeste Trold Nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
