Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Signekjærring, af P. C. Asbjørnsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
havde hort om, og de havde sligt Kjaak med ham
baade Nat og Dag, at Jugeu kan sige det. De søgte
Hjælperaad baade her og der ogsaa, og Kjærringen blev —
raadet baade til det Ene og til det Andet. Men hun
syntes ikke, hun havde Hjerte til at slaae og dængeham
heller, for hun var rigtig vis·«pa«a, det var en Byt-
tingz men saa var det En, som lærte hende, at hun
skulde sige, at Kongen skulde komme; saa skulde hun-
gjore op et stort Baal paa Skorstenen og slaae itu et
«Æ«g. Skallet skulde hun sætte over Ilden, og Maal-
stangen skulde hun sætte ned igjennem Piben. Ja,
hun gjorde saa. — Da Byttingen fik’ see dette, reiste
han sig op i Vuggen og gloede paa det. Kjærringeu
gik ud og tittede gjennem Nøglehullet Da krob han
ud af Væggen paa Hænderne, men Benene blev lig-
gende oppe i den, og han strakte sig ud, og han blev
saa lang, ja saa lang, at han naaede tvers over Stue-
gulvet og kom heelt op i Skorstenen.
,,Nei,« sagde han, ,,nu er jeg saa gammel som
syv Vedfald paa Lessoskogem men aldrig har jeg seet
saa stor en Tvare i saa liden en Grhde paa Joramo."
Da Kjærringen saa dette og horte hvad han sagde,
sad havde hun nok. Da vidste hun, det var en Byt-
ting, og da hun kom ind igjen, krob den sammen bort
i Vuggen som eu Orm. Saa begyndte hun at blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
