Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
mig i, at Din Vidunderlighed (her betyder dette Ord
en Titel, som Høivelbaarenhed, eller sligt) er
andensteds tilstede. Jeg kan jo ogsaa nok begribe, at Din
Moder gierne vil have Dit Selskab, saa ofte som
Din Tid tillader det; og deri fortænker jeg hende
aldeles ikke. Men desuagtet vil Du nok, naar Veir
og Føre engang igjen bliver lidt maneerligt, finde
Leilighed til, om end ei ofte, dog engang imellem,
at lade mig nyde den Glæde, at ſee Dig Ansigt til
Ansigt. Og skulde der undertiden gaae lang Tid,
inden saadan Leilighed frembød sig, saa vil et Par
venlige og kiærlige Ord fra Din Haand være mit
Hjerte det skiønneste Pant paa, at Du fraværende
dog har mig i fiærlig Erindring. Livet, og dets
mange Sysler og Forvirringer, adskiller Menneskene
paa mangfoldige Maader, fierner selv Venner fra
hinanden alt for meget; men Kiærligheden, mægtig
fremfor alle ypperlige Ting, fordi Gud selv er
Kiærlighed, har dog Magt til at forene, hvad der ellers
vilde være vidt adskilt; den omslynger Hierterne med
et skiønt, uopløseligt Baand, som selv Døden ikke
formaaer at sønderrive. Denne guddommelige
Kiærlighed har ogsaa forenet vore Hierter, kiæreste
Ludvig! maaskee med endnu fastere Baand, fordi Verden
vilde adskille dem. Lad os derfor altid beholde
hinanden kiær, og betænke, at Livets ædleste Næring
dog er den, som Hiertet skiænker os. „Bevar Hjertet“,
figer Salomon, fremfor Alt hvad der bør bevares,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
