Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
thi Livet udgaaer fra det.“ Og hvilket Menneſke,
som ret havde fattet disse Ords hele Betydning,
kunde vel betvivle Sandheden deraf, eller finde sig
bedraget, om han fulgte hiin vise Formaning? Men
er det saa, at Hiertet giemmer det Bedste, vi eie;
hvor vilde vi da finde en renere og skiønnere Glæde,
end den, det skiænker os? Mange Ting kunne viſt
nok glæde os, og forskiønne vor Vandring gjennem
Livet, og det bør os ikke at foragte Noget af alt
det Skiønne, der smykker Livet; men Hiertet er dog
mangen Gang saa tomt ved al den Lyst, der smiler
os imøde, og vi maatte dræbe vore dybeste og
inderligste Længsler, naar vi vilde nægte, at den skiønneſte
og reneste Fryd dog er den, som Hiertet giver og
Hiertet modtager. Lad mig derfor, min gode, elſk=
værdige Ludvig! med mine Dine fulde af Taarer
thi saaledes ere de i dette Dieblik — takke Dig for
Det, Dit Hierte har skiænket mig, og modtaget af
mit. Thi hvormegen Glæde end Din Aands Gaver,
og deres Udvikling kunne skiænke mig, der saa tidlig
har kiendt Din Vidunderligheds Anlæg, saa kunne
de dog vist aldrig forſkaffe mig en bedre og større
Glæde, end den Dit kiærlige Hierte allerede har
skiænket mig, og hvorfor jeg beder Gud velsigne Dig
alle Dine Dage, ved at bevare dette kiærlige Hierte
reent, og aldrig lade Dig glemme, hvilken Skat Gud
skiænkede Dig, da han gav Dig det.
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
