Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
eller reflecteres, da er man visselig paa det
mathematiske Gebeet, og Prechtl, som blot behandler denne
Gjenstand, er følgelig i sin gode Ret, naar han
udelukkende forbliver indenfor Mathematikens Grændser.
Men naar der bliver Spørgsmaal om Lysets
eiendommelige Natur, om Farverne, da har man at
gjøre med Avaliteter, der maae opfattes gjennem
andre Organer end den mathematiske Sands.
Mathematikens store Nytte, dens uundværlighed i
Naturvidenskaben, er almindelig nok erkjendt. Derimod
synes mig, at man ikke lægger tilstrækkelig Mærke til
den store Skade, som den gjør, naar den, hvad altfor
hyppigt skeer, anvendes paa Gjenstande, hvis Indhold
er for rigt til at kunne opfattes i mathematiſke
Bestemmelser. Enhver Gjenstand, selv om den er
politiſk, moralsk, æſthetiſk, har en endelig Side,
hvorfra Mathematiken kan bemægtige sig den; men det
er kun en Side; sit Indhold udtømmer den ikke i
denne Retning, sit Væsen aabenbarer den ikke deri.
Ligesom Middelalderens kunstige Syllogistik ikke
frembragte andre Conclusioner end dem, som den selv havde
lagt i Præmisserne, saaledes synes mig, at megen
Physik i vore Dage er ligesaa tautologist, idet den
blot udbringer, hvad den oprindelig har lagt i ſine
Hypotheser, eller kun seer, hvad den oprindelig har
foresat sig at see. De mathematiske Hypotheſer have
virkelig megen Lighed med Middelalderens Sophistik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
