Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Jeg maa derfor forklare, hvad jeg har tænkt mig
ved hine Yttringer.
Naar jeg siger, at jeg i mange Aar med Alvor
og Kjærlighed har røgtet et Kald heel forskjelligt fra
en Digters“, saa forſtaaer jeg derved det
qvindelige Kald i de nærmeste og fjernere Forhold, et
Kald, hvis høie Vigtighed Ingen nok kan erkjende.
Naar jeg siger, at jeg haaber, at mine ubetydelige
litterære Frembringelser ikke skulle være det Eneſte,
jeg efterlader mig, som Vidne om min jordiske
Tilværelſe", saa mener jeg dermed det Eneste, hvorved
jeg er mig bevidst, at en Følelse af Stolthed har
nærmet sig min Sjæl. Det, at jeg er din Moder!
min elskede Ludvig! som jeg ærer saa høit, og at
ikke blot dette Forhold af Moder og Søn, men et
inderligt, fortroligt Venſkab har forenet os, saa langt
et Stykke af vores begges jordiske Vandring. At jeg
i Dig skal efterlade mit Fædreneland en herlig Gave,
det trøster jeg mig ved at tænke. Jeg haaber ogsaa
selv at leve i mine andre Venners og Nærmestes
Erindring, de som venlig og trolig have vandret i
Livet med mig. Jeg haaber, at de ville erindre mig
som et qvindeligt Væsen: elskende og trofast. Naar
jeg taler om min Omtumlen paa Verdens Hav,
mellem forskjellige Mennesker og Nationer", saa veed
Enhver, som har kjendt mig, at det er fandt, uagtet
jeg saagodtsom aldrig har forladt Kongen af Dan-
"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
