Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 252 —
Ja, Døden er kun Aandens Himmelstige
til Evighedens rene, fulde Liv.
VED EFTERRETNINGEN OM
MAG. S. DREJERS DØD.
Saa glæd dig ved din Himmelblomst, o Ven,
den dunkel-dybeblaa, i Evigheden,
og fryd dig ved den Fylde, som igen
du ser af alt, der aned dig herneden,
af alt, som tænkte og som vidste du
om Livets Tragten og dets skjulte Strømme,
du Seer af den Elv, som faa kun drømme,
saa fryd dig højt ved Sandhedskilden nu.
Thi du var Sandheds Kæmpe, ung og fri
og kraftig, rask og modig som de bedste,
og var dit eget Værk, og dette i
dit mandig-sikre Blik jeg ofte læste.
Med al din Sjæl du søgte og du fandt
det høje, skønne, rene, guddomlige,
og svang dig Trin fra Trin paa Sandhedsstige.
Hvo tør vel sige, det er stakket Tant?
Og dog, — hvis nu i Livets lyse Hjem
dit frelste Blik mod Strømmen du ej vendte,
den Livets Strøm, som evigt iler frem,
og saa den selv og dig og den erkendte,
da, — hvorfor tale Ordet ikke ud?
(min Tro forkaster det, min Sjæl det hader),
da var ej Livets Herre Livets Fader,
da var, o Drejer, ikke Gud vor Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
