- Project Runeberg -  RIT eftir Jónas Hallgrímsson / II. Sendibréf, Ritgerðir o. fl. /
289

Author: Jónas Hallgrímsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 289 —

rig Forklaring ligger meget nær. Vi har her nemlig
en Beretning om Finlappernes Tilbagerykken fra
deres gamle Stenboliger op til Finmarken og LaplamL
Lofars Afkom drager bort fra Salarsteinn (Stensal,
Stenbolig) til Jöro-vellir (Jøro-Sletten). Forklaringen
af dette Landskabsnavn maa upaatvivlelig søges i
det lappiske Ord Jaure, som er den almindelige
Be-nævnelse paa Finmarkens og Laplands utallige
Ind-søer (f. E. Enere-jaure, [Satis]-jaure o. s. v.) ;
Jöro-vellir betyder da Søernes Sletter, det indsørige Land,.
Jaurelandet, og Ordet er dannet aldeles som
Hvera-vellir, Rangárvellir, Bolavellir etc., og kan endvidere
sammenholdes med de gamle Glæsisvellir, som laa
endnu længere østpaa i det russiske Finmarken; til
Overflødighed kaldes nu ogsaa disse Folk, som er
dragne til Jaurelandet, Aurvanga-sjöt det er
Dynd-markers-Folk, til Betegnelse af deres Lands vaade
og mosefulde Jordbund, og Betegnelsen bliver den
samme, hvad enten man nu vil holde sig til det
is-landske aur, som betyder Dynd og bruges især om
den nylig optøede Jordbund paa grusfulde og
san-dede Steder, saa længe den er gennemblødt af Vand
og ikke kan bære oppe, eller man foretrækker at
for-klare aur ved jaure, saa at Aurvangar og Jörovellir
bliver aldeles synonymt; denne Forklaring finder
Medhold deri, at Finlapperne i de nordre Lapmarker
udelader gerne j foran Vokal i Begyndelsen af Ord;
saaledes siger Nordlapperne äno (Elv), älo (Hjord),
äret (afsondre), hvor Sydlapperne siger: jäno, jälo,
jeret (conf. Høgstrøms Beskrivelse over de svenske
Lapmarker, dansk Overs. Khavn. 1748, Side 412) ;
paa lignende Maade kunde jaure, aure, aur, være det
samme Ord, og Aurvangar betyde cle indsørige Mar
ker. Dette om Stednavnene. Lofars Afkom selv kaldes.

19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:24:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hjrit/2/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free