Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 92 —
omringer Kirken, ligger betydeligt højere, og det hele
ser ud som et fuldkomment Mirakel, for hvem som
ikke iagttager disse Forhold med et uhildet og
prøven-de Blik. Jeg vil paa ingen Maade fradisputere de
gode Mývatnsboer den skønne Tro, at Gud har
holdt sin beskærmende Haand midt i Faren over
deres kære Kirke; kun vil jeg gøre dem det
begribe-ligt, at det ikke er sket ved noget overnaturligt
Middel, men tværtimod ved et Sammentræf af flere
naturlige Betingelser, som alle maatte være til Stede,
for at dette mærkværdige Resultat kunde
frem-komme.
Den 19. Juli. Tog fra Reykjahlíð i Følgeskab med
Hr. Pastor J. Þorsteinsson, som godhedsfuldt havde
tilbudt sig at være min Vejviser for denne Dag, som
jeg havde bestemt til at rejse foreløbigt omkring i
Svovlegnen, for saa godt som muligt at orientere
mig i Terrainet. Vi tog da først til Hlíðarnámar eller
Reykjahlíðs Solfatarer, som ligger omtrent en 3U Mil
i sydøstlig Retning fra Gaarden Reykjahlíð og er de
største og rigeste Svovlminer paa Island. Efter at
være gaaede over denne Bjergryg, tog vi i nordlig
Retning hen til Reykjahlíðar-sel eller Sæter, og da
Vejen derfra til Krafla er temmelig besværlig og til
Dels ikke uden Fare, blev Præsten tilbage i Sæteren,
medens jeg fik en med Terrainet bekendt Følgemand
derfra og til Krafla. Vi tog da fra Sæteren først i
nordlig Retning og siden østerpaa, opad en stigende
Bjergskraaning, indtil vi stod sønden for Krafla,
ad-skilte fra den ved en med Heste uoverstigelig dyb
Klöft. Men østen for os hævede sig Hrafntinnuhryggur,
en Bjergryg, der begynder østen for Kraila og løber
derfra i sydlig Retning med en Udstrækning af
omtrent [V4] Mil. Solen stod den Gang i Vest, og da jeg
nærmede mig Bjerget fra denne Kant, nod jeg i
Sandhed et prægtigt Skue, idet Solstraalerne kastedes
tilbage fra de utallige store og smaa Stykker af
Obsidian, som er nedstyrtede fra den øverste Kam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
