- Project Runeberg -  RIT eftir Jónas Hallgrímsson / III. Dagbækur,Yfirlitsgreinar o. fl. /
93

Author: Jónas Hallgrímsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 93 —

af Hrafntinnuhryggur (Obsidianryggen) og nu saa
godt som bedækker hele dens vestlige Skrænt, der
nu straalede i Sollyset, ligesom Facaden af et uhyre
Palads. Bjergets øverste Kam er et blottet Klippelag,
bestaaende af porøs Trap (Lava), og som
gennem-skæres af to Obsidianlag, der for saa vidt jeg kunde
se, er skarpt adskilte, men gaar ikke paa noget Sted
over i hinanden. Det lader saaledes til, at i sin Tid
har flere afvekslende Strømme af Lava og Obsidian
gaaet over hinanden, før end denne Bjergryg blev
hævet til sit nuværende Leje, thi for nærværende
Tid er den hævet over alle nærüggende Punkter,
hvorfra disse Strømme kunde være udflydte, med
Undtagelse af Bjerget Kratla, fra hvilket den er
ad-skilt ved en dyb Dal, hvis Bund ikke ligger højere
end den øvrige Bjergplæne, paa hvilken
Hrafntinnuhryggur og Krafla staar. Jeg medtog tilstrækkelige
Prøver af Obsidianen og de samme umiddelbart
om-givende Masser. I øvrigt viser Forholdene sig saadan
som de er angivne i E. Olafsens Rejsebog.

Nedenfor Obsidi-mbjergets vestlige Skrænt og
ved den nordlige Bred af en liden Indsø (tjörn) fandt
jeg et Lag sublimeret Svovl i ganske kold Tilstand
(dod eller kold Mine). Det havde det eiendommelige
ved sig, at det var skjult af Muldjord, saaledes at et
Græstæppe nu til Dels dækkede Svovlet, hvilket
nok-som viser. at de hede Svovldunster (Svovlbrinten) for
længere Tid siden har hort op at bane sig der Vej
op til Overfladen. Ellers hvilede Svovllaget, som
sæd-vanligt, paa det lyse Lerlag, som stedse ledsager
Svovlets Regeneration og som [jeg] senere kommer
til at omtale videre. Svovlet selv laa paa dette Sted
i et Lag af IV2 til 3 Tommers Mægtighed og var
overordentlig skunt. Det havde afsat siç i meget
smalle og tæt ved hinanden staaende Naale eller
snarere Piber, som efterhaanden var blevne lukkede,
og hele Laget holdtes sammen af en Svovlplade for
oven og neden. Jeg medtog Prover af dette fuldkom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:24:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hjrit/3/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free