Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 81
den større eller mindre Dybde, om en vis Dyreart
kan forefinde de tjenlige Luftarter til Indaanding og
Optagelse i dens Organisme eller ikke; thi Biots
For-søg viser, at Fiske, som blev optrukne fra forskellige
Dybder, havde forskellig Luft i deres Svømmeblærer;
hvorhos det fremgaar af bemeldte Forsøg, at Ilten
trænger meget lettere ned til en betydelig Dybde
end Kvælstoffet, som dog plejer at udgøre den største
Del af Indholdet i Fiskenes Svømmeblære. Allerede
denne Omstændighed maatte saaledes betydelig
mo-dificere den Lov, hvorefter de samme Dyr, som lever
i lavt Vand i Polaregnene, skulde paa Grund af den
lige høje Temperatur findes i betydelige Dybder
under varmere Himmelstrøg. Men denne Lov bliver end
ydermere modificeret, ja man tør vel sige hævet, ved
det andet Moment, vi her skal omtale, nemlig
Trykket.
AF EÐLISHÁTTUM FISKANNA.
EFTIR GEORGE CUVIER.
[Cuvier (frb. »Kjuvie«) var hálærður maður og stórvitur og hinn
nafnkenndasti dýrafræðingur (Zoolog) á vorri öld. Hann var þýzkur að ætt
og fór snemrna til Frakklands, iðkaði þar vísindi og hafði á hendi mörg
önnur störf. Hann hefir fyrstur manna skipt öllum dýrum, sem til eru, i
fjórar höfuðgreinir, skádýr, lindýr, liðdýr.oghryggdýr, og var
það svo heppileg aðgreining, að þó margt annað breytist, mun hún Iengi
standa óröskuð i dýrafræðinni og halda uppi nafni hans. Þetta brot er tekið
úr riti hans, er hann kallar fiskafræði (Histoire naturelle des
pois-sons), og prentuð er i París 1828; það er bezta og fróðlegasta bók, i 15
deildum, og Iýsir meir en 5 þúsundum fiskitegunda. Cuvier fæddist 1769 og
andaðist i París sumarið 1832J.
Meir en tveir [þriðju] hlutir yfirborðs jarðarinnar
eru huldir djúpum sjó; stór og smá vatnsföll renna alls
staðar um eyjarnar og meginlandið, og mikið land
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>