Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
godt; jeg kunde gaaet i mine egne Drommerier og givet mine
Sorger og Længsler Luft. Men jeg hadde en Ledsager, som jeg
i intet kunde sympathisere med, et Menneske der talede om
MeUe Jorgensen og saadant Noget den hele lange Vei indtil
Dødens Sindbilleder tvang ham til at tie.
Pére la chaise ligger meget høit og meget deiligt.
Den hæver sig terrasseformigt opad, og fra dens høieste
Punkt har man den kjæmpemæssige Stad udbredt for sig.
Her er stille og eensomt mellem de skyggende Træer og
skjonne Gravminder; her kan man drømme blidt og aande
let og frit. Pére la chaise er en deilig Park med
afvexlende yndige Partier; Stadens Larm naaer ei herop og Dode have
her den bedste Bolig. Gravmonumenterne have her de ædleste
Former, og Taarepiler og Cypresser boie sig over dem. Her
hviler mange store Mænd og ædle Kvinder. En skjonnere
Kirkegaard kan man neppe tænke sig.»
Den 8 August er det atter Musiken, som hensætter ham i Extase,
idet han skriver:
«Igaar var jeg ogsaa paa Concert, en hoiest besynderlig
Concert hvor jeg gjorde en Musikers Bekjendtskab, der ved sine
bizarre høitflyvende, vilde Compositioner har skaffet sig
ligesaa-mange Modstandere som enthousiastiske Beundrere. Det er
Hector Berlioz, som jeg taler om, han gav med et Orchester paa 130 og
et Harmoniorchester paa 120 Instrumenter en stor Concert, hvor
han udførte lutter Sager af egen Composition; Digtninger i det
Store, hvor det skjønne var blandet med det aller Bizarreste,
hvor Tankerne ofte vare paa altfor vild Flugt, hvor Øret ofte
havde ondt for at fatte og taale de lange Rækker af voldsomme
og kunstige Gjennemgange og Overgange og kombinerede
Disharmonier — hvori det grandiose Orchester bevægede sig; men
hvor — uagtet alt det — Geniet fremlyste af hver Sats og førte
et Sprog, et underligt, sublimt og selv i sin Vildfarelse høist
interessant Sprog. — Pillegrimenes Marsch i den forunderlige
Composition «Harold» syntes mig ubeskrivelig deilig. Det var
høitsvævende Tanker og himmelske Akkorder. Serenaden paa
Bjerget klang ogsaa saa sødt og bævende, at jeg stod og zittrede
af en forunderlig Lyst.
Harmoniorchestret udforte den store Symphonie fu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
