Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
it e b r e, som udøvede den allerstørste Virkning. Her talte
Berlioz Begeistringens reneste Sprog. Alt klart og
forstaaelig^ alt storartet og oploftende. Dçt var en Musik for de
faldne Heltes Forherligelse og det var en sværmende, varmt
følende Patriot, der havde componeret den. Enthousiasmen som
denne Symphonie fremkaldte var ubeskrivelig. Man skreg i vild
Begeistring. Det var især «Apotheosens» sublime,
overordentlige Melodi, der fremkaldte denne rasende, ægte franske
Begeistring; den rige, fulde, henrivende Harmoni triumpherede her —
midt i Larmen af Trommehvirvelen og Kanontordenen. Det var
den rene Inspirations Udtryk og man kunde lade sig skyde ihjel
under en saadan «Apotheose».
Berlioz anforte selv sit uhyre Orchester; hans Taktslag
var ufeilbart og hans fyrige Øine allestedsnærværende. Det
var en vild ung Mand med et aandrigt Udtryk og flyvende,
vildtflagrende ravnsorte Lokker. Publicum var stort og
temmelig udsøgt; men ikke Tyvendeparten af det forstod
Berlioz uden i Funebren, men der taler han ogsaa et Sprog,
som kunde opvække Døde og sætte Elementerne i
Bevægelse, og saadant et Sprog er man nødt til at forstaae. Selv var
jeg forunderlig stemt; jeg havde hort Ting, som jeg ikke kunde
fatte, og det ærgrede mig. Jeg kunde være henrykt over Steder
i hans Symphonie, men saa blev han mig atter saa vildtflyvende
og ufattelig, at jeg kunde have til Hensigt at springe op i
Or-chestret og spørge Manden om han var afsindig. Funebren
udøvede paa mig samme Virkning som paa Alle — den rev mig
aldeles med sig; ogsaa jeg kunde gaaet i Ilden under slig
Musik!»
/ en hel Uke rører han nu ikke Pennen. Han møter sit
skjønhets-ideal, og det lammer ham fuldstændig. Endelig skriver han den 15.
August:
«Jeg har været fortumlet i Hovedet af en Kjærlighedsruus
og endnu er jeg forelsket — ak! — mere forelsket end
nogensinde. — — Og naar jeg nu kommer hjem, hvor skal jeg da
finde hende? — Ak! — hun er ikke der! — To gange har jeg seet
Anna T h i 11 o n, tusende gange maatte jeg see hende og først
da havde jeg seet nok. Og denne Distance fra Scenen til
Parterret, hvor den er uhyre, og hvilket uoverstigeligt Svælg ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
