Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
ikke mellem Anna og mig? — Aldrig troede jeg at man kunde
være altfor sod, altfor henrivende og elskværdig; men nu har
jeg da ogsaa lært det!–Jeg saae i Aubers «La n e i g e» i
Tirsdags en Skuespillerinde, som var lidt maniereret, lidt
affekteret (om man saa vil) i flere Scener, coquet i dem alle, som
talte et Sprog, som havde formeget af Næselyd, — en
Sangerinde, hvis Røst havde den samme Feil, som sang tyndt i det
Dybe og lidt umyndigt i det Hoie og uden Fylde i det Hele.
Men har jeg sagt, at denne Dame var Anna Thillon? Hvo vilde
vel være istand til det, som saae hendes hulde Skabning, hendes
sode Udtryk og deilige Øine og dunkle, bølgende silkebløde
Lokker? I disse hildede hun os alle; havde hun bundet dem op, vilde
hun ikke været fuldt saa farlig. Hun er for smuk; hendes
fortryllende Skjønhed siger «Tys»! til hver Tanke paa at dadle.
Jeg faaer ingen Tid til at ærgre mig over en Smule Næselyd, en
Smule Falskt i Intonationen, — hun sender mig et Blik, et
eneste ubeskriveligt Blik og forer Haanden til sine fine,
mørkebrune Lokker, og slaaer en Trille og smiler og leer — og jeg er
stum, jeg er ikke istand til at rore mig; thi hun har fortryllet,
forhexet mig.
Og naar jeg nu endelig er kommet hjem og har sovet
og har ladet en Dag gaae hen og atter sovet, og jeg saa
spørger mig selv: er Anna Thillon en udmærket Sangerinde?
Nu vel! saa har jeg alligevel saa ondt for at svare; thi hun er
altfor henrivende, og dermed er Alt tilstaaet — at hun spiller
godt og synger godt og deiligt og fortræffeligt; at hun er uden
Lyde; at hun er det Skjønneste jeg har seet og det Skjønneste
som er til. — Og maatte ikke Auber selv, den stormægtige Mand,
skrive hende en ny Arie, og maatte vi ikke Alle raabe: bravo!
bravo! uagtet hun sang denne Arie en Smule usikkert, en Smule
falskt? Men i de musikalske Broderier er hun virkelig en Mester
og dem coquetterer hun ogsaa med ligesaa sødt som med sit
hulde Blik og sine blode Lokker; men — dog Intet Men — hun
er for smuk — Intet andet kan jeg sige til hendes Dadel.
Parisernes Øine tindre af Fryd over sligt Syn, og de kunne ikke
tilgive Britterne, at hun er et Skud af deres Stamme, en Miss,
skjonnere end Lawrences skjønneste Billeder. Hvor yndig hun
var, hvor svævende og sylphidisk som Taglioni, og let og nydelig!
Jeg glemmer det aldrig i Evighed!» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
