Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Prindsen forsvarede sig som en tapper Mand; det var ogsaa det
Eneste han kunde gjöre for at frelse sin Honneur. Han blev fort
til (Fæstningen) «Ham» med sine Tilhængere, hvoriblandt Grev
Montholon var den eneste remarkable.
Saaledes endte dennegang den arme Prætendents
Hærtog; nu spærrer man ham vel inde for Levetid, tænker
jeg. Og saa kan han sidde og spille Napoleon paa St.
Helena! — Ak der skal mere til at spille Keiseren end
lidt af Blodet og lidt af Modet. Og Pariserne trække
medlidende paa Skuldrene og lee af hans Ulykke. «Pauvre
In-sensé»! Pairenes Kammer skal samles for at domme Louis og
hans Kammerater. Nu — saa faa Dage efter Affairen ved
Bou-logne er den næsten glemt. Et ungt Menneske af ringere Stand
løb for et Par Dage siden op paa Chateletpladsen og
proklamerede solo solissimo Keiserdømmet og Napoleon den Anden —
han blev strax arresteret — det er Alt hvad man veed om
Bona-partiske Sympathier. Keiseren er Alles Afgud, men det hjælper
ikke Prinds Louis; han har to Gange gjort sig latterlig, og der
er Intet som mere kan skade ham og hans Sag.»–
Det lakket nu mot Avreisens Stund, men inden den skulde Halfdan
Kjerulf endnu en Gang føie Henrykkelsen ved Synet av Anna Thillon. Sine
Følelser gir han denne Gang Uttryk i disse Ord:
«Iaften kommer jeg fra Salle Favart, fremdeles
forelsket — Gud hjælpe mig! Det er slet ikke tilladt at være saa
smuk — man skulde dog idetmindste forbyde Aktriserne det —
thi de gjøre virkelig altformegen Ødelæggelse. Jeg saae
dennegang min Anna fra Orchestrets nærmeste Lænestol; jeg stirrede
hende lige i Øiet med min Lorgnet — og hun var skjønnere end
Solen selv; thi Solen har jo Pletter — hun har ingen. O — hun
taaler at sees i enhver Distance! dennegang kunde jeg have talt
til hende, jeg kunde beroret Slæbet af hendes deilige Silkekjole
— ak! hvor hun var smuk! Gamle ærværdige Herrer med hvidt
Haar og rødt Baand i Knaphullet sade rundt om mig og
vare forliebte op over Ørene. «Ah — ah! comme elie est jolie!
comme elie est gracieuse, charmante, cette femme lå»! — og de
loe af Fryd de gamle Karle. Men jeg var iaften i Taarer, thi
jeg er ung endda. Ak! disse Lokker, disse Lokker fremfor Alt!
og naar hun slaar Øi£t ned og atter hæver det, langsomt, lang-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
