- Project Runeberg -  Halfdan Kjerulf / Av hans efterlatte papirer 1831-1847 /
127

[MARC] [MARC] Author: Halfdan Kjerulf With: Wladimir Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

tigere de Stemmer ere, som gjennem Brevet tale til mig, des
storre er dets oplivende Virkning. Savner jeg Din deriblandt,
saa har jeg ogsaa et Savn — der er et Hul i min Glæde, som alt
det andet Gode ikke ganske kan lukke.

Jeg vil sammensværge mig med Din Kone mod Dig, hvis
Du ikke tilfredsstiller mig, og saa bliver Du maaskee tilsidst
allerede for denne kjære Huusfreds Skyld nodt dertil. Til hende
skriver jeg bestemt.

Jeg vilde fortælle Dig, hvorledes det gaaer mig med min
Stræben. Men det er en vanskelig Sag at give Andre en anskuelig
Idee om noget, der ikke staaer ganske klart for den egne
Bevidsthed, og saaledes forholder det sig næsten i dette Tilfælde
med mig. Jeg stræber, jeg er efter Omstændighederne ogsaa
arbeidsom, det gaaer fremad med mig, — men desuagtet har
jeg ikke godt for at sige, hverken hvad jeg hidtil har opnaaet,
eller naar jeg tænker at kunne have opnaaet et Trin mere; jeg
kan ikke engang sige, om jeg er tilfreds eller utilfreds med det,
jeg hidtil har udfort. Jeg vil imidlertid stræbe at sætte Dig ind
i, hvorledes jeg har det.

At jeg har et Talent, og et betydeligt Talent, har jeg ikke
Anledning til at betvivle, da mine Sager overalt faae denne
Paategning, og jeg hidtil i ethvert nyt Exercitium, som jeg har
indladt mig paa, i en forholdsviis kort og sammenlignelsesviis
med den andre Begyndere bruge, endogsaa oftest meget kort
Tid opnaaer noget, eller rettere sagt, kommer til den Erfaring, at
jeg har Evne nok til at overvinde de Vanskeligheder og undgaae
de Farer, som mange standse ved eller lide Skibbrud paa.

Men desuagtet gaaer det mig mindre brilliant end saadanne
Antecedentier skulde lade formode.

Dette er tildeels maaskee at soge deri, al jeg ikke har den
tilbørlige Arbeidsforhed, og at mit Legeme saaledes ikke kan
byde min Villie den fornødne Understøttelse; men tildeels har
det ogsaa en dybere Grund. Jeg er nemlig betagen af en
Forsagthed, der ikke udspringer af Mistvivlen om mine Evner, men
af min store og maaskee for slore Respekt for Kunsten og mil
Mønster i den — det være sig nu for Øieblikket Naturen eller en
Andens Værk — i Forening med den levende Erkjendelse, jeg
har af min Mangel paa de Midler, hvorved man sættes istand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:25:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hkjerulf/1/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free