Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
til at komme dette Monster nærmere, hvilke Midler — selve
Talentet fraregnet — forst gjennem Praxis kunne erhverves.
Dertil, eller jeg kunde ligesaagodt sige, derfor kommer
den altødelæggende Selvkritik, der gjør mig det umuligt at
arbeide med nogen Tillidsfuldhed paa mit Værk, fordi jeg ikkun
altfor vel seer, hvad der mangler det og erkjender, at jeg endnu
ikke kan opnaae, hvad jeg sætter mig som mit förste Maal. Dette
förste Maal nemlig har jeg allerede sat mig for fjernt, idet jeg
strax vil kunne, hvad man først gjennem længere Øvelse kan
erhverve, og ikke taaler, at mine første Arbeider see ud som
første Arbeider pleie at gjøre det, men fra Begyndelsen af vil
forlange af dem, at de skulde være mere Kunstværker end
Prøvekladder.
Jo klarere mine Begreber om de Fordringer, jeg gjør til mine
Præstationer og til Kunsten overhovedet, bliver, desto storre
bliver ogsaa min Sky for umoden og med dilettantisk usikker
Haand at ville løse Opgaver, som min Tanke allerede ofte har
løst uden at kunne anskueliggjøre sig, hvortil den behøver at
kunde disponere over en Masse af Midler, af hvilke fast intet
endnu staar i dens Tjeneste. Derfor har jeg i denne Tid ogsaa
saa vanskelig for at componere.
At jeg har Farvesands, og jeg haaber ogsaa en stærk og
fiin Farvesands, naar den først bliver udviklet gjennem Øvelse,
— har ogsaa allerede mit Arbeide kunnet godtgjøre. Jeg skulde
altsaa være nogenlunde tilfreds, — men jeg kan det ikke. Jeg
seer, hvad der mangler, jeg overvurderer disse Mangler, jeg er
urimelig — kald det hvad Du vil — men det er vist — jeg er
misfornøiet og ulykkelig tilmode ved mit Arbeide. Nu begyndte
jeg da efter Naturen. I et Anfald af en forbittret
Uformuenheds-foleise kradsede jeg atter væk det halvfærdige Hoved, som jeg
havde malt, og dog var det ikke slettere end mangt et af de
andre Elevers, der dog allerede i nogen Tid havde malet, og
maaskee vel saa godt som noget af deres første Prøve efter Model.
I denne Uge maler jeg andengang efter Model, det er et
prægtigt, farverigt Hoved og interessant som Faae at behandle. Men
i 2 Dage er jeg ikke kommet videre end til at pudse væk, hvad
jeg har malet, og den 3die er jeg avanceret et Stykke videre, men
paa en Maade, der gjør det sandsynligt, at jeg imorgen, naar jeg
seer det igjen, ikke kan afholde mig fra reent at kradse det væk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
