Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Og dog er dette aldeles urigtigt, thi er Undermalingen endog
slet, saa kan den dog overmales, og dette gaaer altid lettere end
at begynde forfra igjen. Og endelig urigtigt fordi mit Arbeide
— forholdsviis vel at mærke — slet ikke er saa daarligt.
Men saa gaaer det mig. Ved mig kan man være sikker paa,
at jeg aldrig kommer til at tegne eller male noget, som er
fuldkommen slet, men det kan derimod vel hænde, at jeg ikke
bringer det, jeg har taget mig for, istand. Det at male er nu mit
ny Exercitium og uagtet, hvad jeg her fortæller om mine
mislykkede Forsøg, mine opgivne Arbeider, min Nød og min Qval,
tør jeg dog sige, at jeg i kort Tid har opnaaet mere end de fleste
Begyndere, uagtet jeg ikke veed at angive mig noget, som
jeg kan sige at have opnaaet. Jeg kan jo nemlig endnu intet,
— men mit Standpunkt er derfor dog ikke ganske dens, der
har malet i D/2 Maaned. Jeg skjønner nemlig, hvad jeg gjør,
og der bliver intet staaende, der ikke med Hensyn til
Omstændighederne kan kaldes ret godt.
Andre have en anden Maade at gribe Tingen an paa og have
dog deres Maal. De smore ivei, og lidt efter lidt bliver deres
Smøreri stedse bedre, der udvikler sig en Praxis, en Sikkerhed
deraf, og Smøreriet er blevet til et fortjenstfuldt Arbeide, inden
de selv vide det. Immer dran, immer dran — ere disse
Menneskers Feldtraab. Og de have Ret. Saaledes maa man dog naae
det. Men man kan ogsaa sige: immer dran — og dog arbeide
som jeg med denne store Samvittighedsfuldhed og indre
Gering-schätzung (hvad hedder det paa Norsk?). Og naar jeg kan
komme dertil, naar min Helbred tillader mig at gjøre «immer
dran» til en Sandhed, da er jeg hjulpet.
Jeg er vel hver Dag paa Akademiet, det er langtfra, at jeg
kan siges at være forsømmelig eller doven, men jeg kan ikke
opdrive den Utrættelighed, den Energie ved mit Arbeide, som
alene den Sunde og tillige af indre Drivkraft Ansporede kan
have. Ak min Gud, hvor uhyre meget har man ikke at lære, —
hvor langsomt lærer man ikke i Kunsten! Spørger jeg Folk af
utvivlsomt Talent, der dog ere istand til at præstere noget, hvor
længe de have malet Studiehoveder, forinden de have opnaaet
den Praxis, jeg nu seer dem i Besiddelse af, saa har den Ene
malet i 2 Aar, den Anden i 11/2, og ikkuns meget enkelte mindre
9 — Halfdan Kjerulf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
