Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
viis; der gaaer Uger hen, i hvilke jeg ikke kan komme dertil,
enten fordi jeg er for kjedsommelig eller for traurig stemt.
I begge Tilfælde er det lige galt med Hensyn til Skrivningen.
Er jeg for kjedsommelig stemt, træt, tom — saa kan jeg ikke
fremtvinge noget, der ligner et fornuftigt Brev; er jeg traurig,
saa tor jeg ikke skrive for ikke at skræmme Eder. Værst pleier
det at være, naar jeg venter paa Brev; da kan jeg slet ikke
komme til at skrive, forinden jeg har det. Dennegang er altsaa
en Undtagelse.
Blandt mine største Savn er Savnet af Musik. Jeg savner
jo forresten alt; jeg savner Norge og et norsk Landskab; jeg
savner Fjorden og Skoven; jeg savner norske Folk og norske
Huse, norsk Mad og norsk Hygge, ja norsk Veir endogsaa; jeg
savner meest af alt Eder; jeg savner Venner, Helbred og ofte
Fortrøstning paa en bedre Tid — men med Alt det savner jeg
dog Musik som et Hovedsavn.
Dog jeg horer daglig Lirekasser, af hvilke Düsseldorf
besidder flere end nogen mig hidtil bekjendt By. Og saa stor bliver
Trangen efter Musik ofte hos mig, at jeg kan standse for at lytte
til en af disse, naar Tonen blot er nogenlunde reen og Melodien
smuk.
Rigtignok er her et Theater, hvor man giver den ene store
Opera efter den anden, men der gaaer jeg aldrig hen.
Overhovedet, mit Musikliebhaberi er af en egen stille Art. Det er
ikke Opførelsen af en Opera eller en stor Concert, der meest
kan tilfredsstille mig, og om jeg levede i Berlin eller Dresden
istedetfor her, vilde jeg dog bestandig have et Savn.
Jeg savner nemlig D i n Musik; jeg savner den qvægende,
skjønne Nydelse at høre et Pianoforte i et stille Værelse, at høre
en Musik, som jeg er blevet fortrolig med, et ægte musikalsk
Spil, der bedre end den fuldenteste Virtuositet stemmer mit
Sind. Hvad skulde jeg ikke give til, om jeg atter kunde sidde i
Tusmørkets lune Stilhed i Hjørnestuen og lytte til dit Spil, der
saa ofte har bragt hver Streng i min Sjæl til at zittre i Vemod
eller Lyst! Oftest var det vel Vemoden, men mild velgjørende,
der kom med de kjære Erindringer og vuggedes paa Tonerne.
Da kom disse mig saa bekjendte Melodier, som jeg lidt efter
lidt havde tilegnet mig, saaledes at de vare blevne mig Billeder
for visse Begivenheder, Talsmænd for visse Følelser. Og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
