Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
hvergang de atter klang i mine Øren, bleve de mig kjærere og
umisteligere. Nu horer jeg dem aldrig! Hvorfor skulde jeg vel
da gaae hen i dette Krähvvinkels jammerlige Theater og hore
dem tærske en Opera igjennem — del vilde dog ikke være m i 11
Musik, Musik for mig. Jeg har ingen mild Afleder for min
Traurighed mere; den trykker mig uden at opløse sig i den milde og
vederqvægende Vemod, som Musiken kan bvde. — Nu, ogsaa
det maa jeg finde mig i.
Den af vort Fædrelands Journallitteratur høit fortjente
Statsøkonom Magnus har i et Brev til mig sagt om Pariserne:
<:De ere meget leie, det kan jeg forsikkre Dem». Det samme
Udsagn kan jeg gjøre om Düsseldorferne. De ere virkelig leie. Jeg
er kommet dertil nu, at jeg ikke længer veed, hvad jeg har
meest imod, Byen eller dens Beboere. Menneskene her ere
ugjæstfrie, uopdragne og opblæste — dertil ere de Kleinstädtere
i høieste Grad.
Düsseldorf er et sandt Krähwinkel i mere end en Retning.
Du skulde blot see dets Blade, læse en Artikel af Kreisblatt eller
en Feuilleton i Düsseldorf-Zeitung fremfor alt. Du skulde have
nogen Idee om den staaende Artikel «Plauderer», hvormed det
Første daglig opvarter. Lillehammer Tilskuer er mindre
smaalig og jammerlig end dette Blad. Og hvilket Philisterthum,
hvilken snæverhjertet, beregnende Egoismus i al Verkehr!
Selv de gode Herrer Malere (Moler som man her siger) ere
mangengang ikke af stort bedre Korn. Hvad er det ikke for en
Piinagtighed i deres Omgang, og naar de en sjelden Gang
imellem «bespiiser» hinanden, hvilken ægte Bespiisning, hvilken
for al god Tone og fornuftig Selskabsbelighed fjernet
Samrnen-komst bliver det da ikke til! En ugeneeret Omgang kjender man
ikke til; man kommer, naar man bliver buden, eller resikerer
at opdage, at man er høist uvelkommen, om man gaaer
udenfor denne Formel. Gjæstfriheden tilmaaler man hinanden
por-tionsviis ligesom Caffeen eller Maden.
Landschafteren Schmidt har engang villet gjøre en
glinsende Undtagelse fra hvad der forresten er hans som næsten alle
Herboendes Brug — nemlig fra Caffeselskaberne, med hvilke
man et Par Gange om Aaret afgjor sine Forbindtligheder mod
sine Bekjendte, og han har i den Anledning givet en
«Abend-essen». Dertil havde han budet Schirmers, Tidemands og sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
