Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
min Eensomhed, i mine Erindringer og Savn fra det kjære
Hjem mig ganske, og jeg slipper da ei Øieblik alt Mod. Og
mangengang føler jeg mig saa ubeskrivelig elendig, saa træt,
saa kraftesløs, at jeg blot kan forestille mig en eneste Lindring,
en eneste Hjælp –-jeg vil ikke sige hvilken.
Lad mig ikke have gjort dig altfor ondt med disse
Yttringer, du min Ven og elskede Broder; smerte dig maa dette
Brev vistnok, men haab med mig og vær stærk! Vil Gud, saa
forer han mig sund tilbage til Eder — fortjener jeg at leve,
saa vil han atter gjøre mig dygtig dertil. Endnu er intet
indtruffet, der foranlediger Lægen til ikke al nære den bedste
Fortrøstning, — hvorfor skulde da ikke jeg nære den og I Alle
med mig!
Jeg har nu sagt Alt, Alt saaledes som det er, ikke bedre
og ikke værre. Det gjør mig lettere om Hjertet, og derfor vil
du tilgive mig, om jeg bedrover dig, du kjære Broder! I maa
jo dog vide min sande Tilstand, I maa ikke ville, at jeg skulde
skuffe Eder!»
Den 12 August avslutter Hjalmar sit lange Brev med den pinefulde
Selvbekjendelse. Han angrer synlig sine Yttringer, men er ikke istand til
at ændre dem. Derfor fortSætter han:
«Jeg har læst igjennem, hvad jeg de foregaaende Dage har
skrevet og er meget misfornøiet dermed. Gjerne vilde jeg
cas-sere det Hele og skrive nok engang, men i Erkjendelsen af,
at det vilde være mig umuligt at sætte et saadant Værk
igjennem, maa jeg lade det være. Ak jeg kan ikke skrive!
Jeg seer med Fortrydelse, at jeg har sagt meget Unødigt,
andet to gange, atter andet anderledes end jeg vilde — men
det maa nu staae. Jeg skriver nemlig daglig ei Stykke,
saameget som jeg har Kræfter til, og nu er jeg ofte saa træt eller
saa aufgeregt, at jeg ikke ret kan gjøre mig Regnskab for, hvad
jeg skriver, eller ialfald ikke skrive saaledes, som jeg havde
mine Meddelelser færdig i Tankerne.
Jeg vilde have talt ret fortrolig med dig dennegang om
mangt og meget, som dine sidste Breve give Anledning til, kjære
Halfdan, jeg vilde fortalt dig om min Længsel efter atter at
være blandt Eder, atter at kunne lytte til dit Spil, — at kunne
indaande den friske Luft hjemme i den eensomme, store Natur —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
