Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
i denne lægende, opfriskende og velgjørende norske Natur. Jeg
kommer mig mangengang for som Fisken, om hvilken
Asbjørnsen i Qværnsagn siger: «og lukker den engang paa Kjæften
for at faae en Slurk frisk Vand, saa har den strax Munden
fuld af Saugfliis».
Her er for fuldt af Mennesker, af Cultur overalt, jeg kan
aldrig modtage et saa forfriskende Indtryk, som det vor stille
og uforstyrrede Natur frembringer. Hvor følte jeg mig ikke
lykkelig nogle Øieblikke, da jeg med v. Pirch foer om i den
veiløse Skov ved Bonn; det var mig, som om den duftede mig
saa hjemligt, og som om jeg kunde aande saameget friere, saa
længe de dyrkede Agre og Enge og de mange Huse og
Mennesker vare unddragne mit Blik!
Og hvor jeg sukker efter Musik — og aldrig, aldrig hører
jeg nogen! Taarerne komme mig i Øinene, naar der tilfældigviis
klimpres en eller anden Melodi paa et Piano — om af noksaa
uøvede Hænder. Naar vi nu kunde være sammen, naar jeg
atter engang kunde græde ret ud ved de kjendte Toner og
lindre mit syge Sind; — naar jeg kunde tilbringe om blot
en eneste Dag med Eder!
Og tænk nu til Vinteren, da skal jeg heller ikke have
Gude. Og hvorledes havde jeg glædet mig dertil, glædet mig
til at see det ægte Billede af den kjære fædrelandske Natur
opstaae under hans Hænder. –-
Mit Forsæt at skrive et lille Blad til Moder kan jeg ikke
udfore. Dette Brev maa hun maaskee ikke læse — jeg veed
ikke ret — men du faaer gjöre, som du synes. Ialfald maa du
sige hende, hvad der er nødvendigt deraf og endelig soge at
trøste og berolige hende.
Imorgen reiser jeg sandsvnligviis endelig til Honnef,
efter at have været 9 Dage hos de velsignede Folk her i Beuel.
De beholdt mig gjerne den hele Tid. Fruen kjører selv med
mig hen. Adieu!»
Paa sin Studietur i Gudbrandsdalen sender Gude fra Sel den 12
August et Brev til Halfdan, der viser de unge Kunstneres Vilkaar. Han
skriver saaledes:
«Nøden tvinger mig idag i det deiligste Solskinsveir til
at skrive, en uhort Ting paa en Studiereise, hvor hver Time
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
